Vredeshåndtering hos Octocare
Når vrede bliver en vej til frihed, styrke og autenticitet
Vrede er ikke farlig. Den er kraftfuld. Og når vi lærer at forstå og arbejde med den, bliver den en uvurderlig kilde til klarhed, styrke og autenticitet.
Hos Octocare ser vi ikke vrede som noget, der skal tæmmes – men som noget, der skal forstås, forløses og forvandles. For vrede er en sund, naturlig følelse, der ofte opstår, når grænser er blevet overskredet. Den opstår, fordi noget vigtigt i os bliver ignoreret – og den bærer altid en besked.
Min erfaring med vrede
Jeg kender selv til vrede. Både den, der bobler under overfladen, og den, der eksploderer ukontrolleret. Jeg har arbejdet intensivt med vredeshåndtering både personligt og fagligt – og jeg ved, at mange mennesker er bange for vreden, fordi de aldrig har lært at forstå den.
Mange af de mennesker, jeg møder i min praksis, kommer med et mønster af pleaser-adfærd. De har haft svært ved at sige nej, og har overhørt deres egne behov alt for længe. Det kan sætte sig som indre uro og selvvrede, der uden bevidsthed ender med at gå ud over andre – eller kroppen.
Når vrede gemmer på gamle traumer
Vrede er sjældent rodfæstet i det, vi tror. Bag vreden ligger der ofte gamle svigt, tab, sorg eller følelsen af uretfærdighed. I mange tilfælde handler det om tidligere traumer – og derfor er chok- og traumeforløsning en stærk metode i arbejdet med vrede. Gennem nænsomt, kropsligt og følelsesmæssigt arbejde kan vi løsne gamle spændinger og skabe plads til nye måder at reagere på.
Vi udforsker vreden som en delpersonlighed
I mit arbejde betragter jeg ofte vreden som en delpersonlighed – en indre figur med sin egen stemme, intention og behov. Vi arbejder med spørgsmål som:
- Hvem er din vrede?
- Hvordan ser den ud, lyder den, føles den?
- Hvad forsøger den at beskytte dig imod?
- Hvad har den brug for, for at falde til ro?
På samme måde som du ville lære en ny person at kende, lærer du at forstå og samarbejde med din vrede – ikke bekæmpe den.
Rummet, hvor alt må være
I mit terapeutiske rum er der plads til at være vred. Her må du:
- Råbe
- Bande
- Slå i en pude
- Vise alt det, der tidligere blev gemt væk
Jeg bruger bl.a. metoder som:
- Skrigepude og kropslig afreagering
- Stemmefrigørelse
- Vredeaktivering og spejling
- Mindfulness og følelsesregulering
- Grænsesætning og værdiafklaring
- Chok- og traumeforløsning
Jeg tror, at energi skal have lov at komme ud. Vreden skal ikke tæmmes – den skal guides og forstås.
Vredens budskab
Min erfaring viser, at vrede er ked-af-det-hedens vogter. Den opstår, når dine grænser er blevet overtrådt. Den forsøger at beskytte noget sårbart i dig – ofte uden ord. I terapien hjælper jeg dig med at finde ordene, kropsfornemmelserne og den tryghed, der gør det muligt at møde vreden uden frygt.